Forbavsende frisk

Det er sket igen. Vågner og er forbavsende frisk. Har lyst til at komme igang med dagens aviser og løbeturen og rengøringen og tøjvask og hygge og spas med drengene som er hjemme.
Hvor kommer energien fra?
Er det tvangssamlæsning af Sofies Verden med andenældste - knægten trænger til en mere filosofisk tilgang til livet og skal til at tænke på meningen med hele.
Er det samtalerne med bedste kæresten om de udfordringer vi dagligt bombarderes med og alligevel holder til, fordi vi har en fælles plan "as we go along".
Er det visheden om, at summen af erfaringerne af al det for  som familie ind til videre har gennemført har gjort os hærdede og knap så tvivlende på, at det vi gør er det rigtige?
Det kan også være at det er bedstemorens hjælp?
Eller søskendes og netværkets tilstedeværelse og hjælp?
Eller er det en ukuelig tro på, at det nok skal gå og det bedste i at situationen er det vi kan få og er glade for. Meningen med galskaben er fundet og det skal nok gå.